Jordbehandlingens betydning for forekomsten af løbebiller og regnorme – foreløbige resultater

Af Stine Kramer Jacobsen, KU

I forbindelse med projektet ”Grønne Marker Stærke Rødder”, i et sideløbende projekt kaldet ”Biodiversitet i Agerlandet” bliver det undersøgt, hvilken betydning driftsformen har på forekomsten og diversiteten af løbebiller og regnorme.

Løbebiller lever blandt andet af bladlus og forskellige arter af larver og bidrager derved til den naturlige regulering af skadedyr i afgrøderne. Derudover er løbebiller en god indikator for diversitet, da det er en meget artsrig familie med over 300 arter i Danmark. Regnorme har stor økologisk betydning for dyrkningssystemet da de bidrager til omsætning af det organiske materiale i jorden og derved også giver jorden en god struktur.

Fangfælder i de tre dyrkningssystemer

De første opgørelser blev gjort to gange i løbet af sommeren 2018, i tre dyrkningssystemer med forskelligt niveau af jordbehandling; Conservation Agriculture (ingen jordbehandling), pløjefri dyrkning (harve), og konventionel jordbehandling (med pløjning). Løbebiller blev indfanget ved hjælp af faldgrubefælder, som består af et bæger placeret i niveau med jordoverfladen. Løbebillerne vil derved falde ned i fælden, som indeholder en væske så de bliver i fælden indtil indsamling. Betydningen af levende hegn og remiser undersøges også, hvilket betyder at fælder blev sat op 0 m, 6 m, og 12 m fra hegn/remise. Regnorme blev uddrevet fra jorden én gang i efteråret 2018, i hvert af de tre dyrkningssystemer, med en fortynding af formalin. Denne skaber irritation for regnormene, som kort efter påførsel vil komme op til jordoverfladen, hvorefter de kan indsamles.

Resultater inkluderer antal og længde af løbebiller, samt en optælling af edderkopper fra de samme fælder i marken (se figurer).

Flest løbebiller i de dyrkede systemer -men større biller i CA

De foreløbige resultater indikerer, at der er forskel mellem dyrkningssystemerne. Antallet af løbebiller var højest i de to jordbehandlede driftsformer. Særligt i kanten af marken var antallet af biller i de jordbehandlede systemer højere end i CA-systemet, men også inde i marken var antallet af biller højere. I det samlede gennemsnit ved henholdsvis 6 og 12 meter, blev der optalt 34 % flere løbebiller i de pløjefri marker og 30 % flere i de konventionelle, se også den grafiske fremstilling.

Mens antallet af biller udviste en faldende tendens fra kanten af marken, indtil den maksimale afstand på 12 meter inde i marken ved de to jordbehandlede systemer, hvor antallet reduceredes allerede 6 meter fra hegnet, så man at antallet lå stabilt (svagt stigende) fra hegnet og længere ud i marken i CA-systemet. Ved næste opgørelse vil det blive undersøgt om disse tendenser fortsætter længere inde i marken, ved f.eks. 24 eller 48 m.

Billernes størrelse (længde) blev også opgjort og her er billedet omvendt. I CA-systemet var billerne gennemsnitligt større, end de var i de to jordbehandlede systemer. Også med hensyn til antallet af edderkopper var billedet omvendt. Der er markant flere edderkopper i markerne uden jordbehandling (CA) sammenlignet med både reduceret jordbehandling (Pløjefri) og konventionel jordbehandling (Konv). Dette kan også være en af grundene til, at der er flere løbebiller i marker med øget jordbehandling, da konkurrencen mellem de forskellige grupper reduceres og der derved er mere tilgængeligt føde til løbebillerne.

Det samlede antal af løbebiller og edderkopper som blev fanget i fælderne, var ca. 40 % højere i CA-systemet, end det var i de to jordbehandlede systemer og ser vi på antallet fanget inde i marken (6 og 12 meter fra kant), var antallet af løbebiller og edderkopper fanget i fælderne, næsten dobbelt så højt i CA-systemet, som det var i det pløjede system.

Større diversitet medfører mere konkurrence

Dette opsummeret indikerer, at der er en øget konkurrence for føde i CA markerne, da der er flere funktionelle grupper. En øget diversitet af arter samt funktion dækker et bredere fødegrundlag, som fordrer et mere stabilt økosystem og derved opnås potentielt en bedre regulering af skadedyr.

De foreløbige resultater i antal og vådvægt af regnormene tyder ligeledes på, at man finder både flere men også større regnorme i et dyrkningssystem, des mindre jordbehandling der udføres. Dette er en fordel for afgrøden, da jordstrukturen forbedres betydeligt.

Næste skridt i projektet er at artsidentificere løbebiller og regnorme, hvilket vil vise os, om også biodiversiteten i de forskellige dyrkningssystemer er forskellig. Dette gøres inden forsøget gentages i 2019.

 

 

Seneste artikler: