Tag med Grønne Marker og Stærke Rødder til verdenskongres om Conservation Agriculture

Den 8. verdenskongres i Conservation Agriculture bliver i år afholdt i Schweiz og består af tre dage fyldt med spændende sessioner, samt en dag med gårdbesøg. Kongressen udfolder sig i dagene fra d. 29. juni til og med d. 2. juli og vi i ‘Grønne Marker og Stærke Rødder’, vil gerne have dig med!

I store dele af verden er conservation agriculture i stor fremgang. Landmænd, forskere og rådgivere rundt om i verden laver masser af forsøg og undersøgelser der er med til at dokumentere effekterne ved conservation agriculture og dette gælder også i Danmark.
Den øgede fokus på verdensplan, men også herhjemme, mener vi giver anledning til at blive endnu klogere på den nyeste viden indenfor CA og derfor har vi i projektet arrangeret en 5-dages tur til den 8. verdenskongres som i år foregår i Bern, i Schweiz.

Du kan downloade program og tilmeldingsblanket her: Tilmelding og program, CA Verdenskongres 2020
Her får i alle praktiske oplysninger i forbindelse med turen, en udførlig tidsplan over alle turens dage, en oversigt over pris og hvad denne inkludere samt en tilmeldingsblanket som i kan printe, udfylde og sende Niels Damsgaard Hansen på e-mail: niels@rejsogoplev.dk.
Du er først tilmeldt, når du får en bekræftelse på din tilmelding fra Rejs & Oplev.

Vi opfordrer jer til at handle hurtigt, da der ved tilmelding SENEST d. 31/1 2020 kan opnås en early bird rabat! Sidste frist for tilmelding herudover er 1. maj 2020.
Derudover er det muligt at få et tilskud til rejsen på 3.000 kr., finansieret af projektet, for de første 15 tilmeldte. 
I kan læse meget mere om tilskuddet og dets vilkår i programmet.

 

Vi ser frem til en interessant, hyggelig og ikke mindst faglig tur til Schweiz hvor vi allesammen kan komme hjem med ny og brugbar viden om Conservation Agriculture.