Efterafgrøder anno 2020.

Så er der nyt fra marken. Andreas og Søren har været i vårhvedemarken og så efterafgrøder. Det blev gjort d. 3. juni med en tilpasset sneglepillespreder. Det har vi gjort for at undersøge, om man kan etablere efterafgrøder allerede nu.  

 Hvorfor sår vi efterafgrøder allerede nu?

Veludviklede efterafgrøder er en vigtigt del af dyrkningssystemet Conservation Agriculture. I GMSR tester vi forskellige metoder til etablering af efterafgrøder, fordi det kan være vanskeligt at få en optimalt udviklet efterafgrøde ved såning efter høst. Venter man med at så efterafgrøderne til efter hovedafgrøden er høstet, vil man ofte opleve, at mangel på fugt eller varme giver en langsom og utilfredsstillende udvikling. En anden metode til etablering af efterafgrøder er udspredning af frø i hovedafgrøden kort tid før høst. Hvis det lykkes, vil det give efterafgrøden en tidligere start og dermed en bedre chance for succes, men her vil mangel på fugt imidlertid også ofte være en udfordring, da frøene så ikke spirer. Derfor afprøver vi i år en meget tidlig udsåning af efterafgrøder.

Ved tidlig såning af efterafgrøder er det vigtigt at være opmærksom på, arternes forskellige egenskaber. For eksempel skal efterafgrøden kunne tåle den trafik, der kommer i marken ved høst. Desuden må efterafgrødens vækst ikke være for kraftig, da høst af hovedafgrøden i givet fald kan gå hen og blive en besværlig affære.

I denne omgang af efterafgrøde-etablering, er der blevet spredt 4 forskellige arter, enten i ren bestand eller i blanding. Hen over sommeren skal vi se på, hvordan den tidlige etablering påvirker fremspiring og vækst af efterafgrøden – og hvordan arterne interagerer med vårhveden. Vi har vurderet, at de udvalgte arter ikke kommer i konkurrence med hovedafgrøden. Vi forventer, at honningurt og perserkløver vil skygge godt for ukrudtet, mens cikorie og inkarnatkløveren vil gå i dybden og være med til at give struktur. Alle arterne tåler både kørsel og nedskæring/høst, og forventningen er, at de hurtigt vil skyde igen efter høst, hvor de allerede har etableret et godt rodnet.

Følgende arter er udsået som x meter brede striber i vårhveden:

  • inkarnatkløver (14 kg/ha)
  • honningurt (8 kg/ha)
  • perserkløver (13 kg/ha)
  • cikorie (5,3 kg/ha)
  • alle i ren bestand
  • cikorie og perserkløver i blanding (10 kg af hver/ha)

 

Det bliver rigtig spændende at følge arternes udvikling hen over sommeren – og vi forventer at afholde en markvandring eller to i forsøget. Udover disse arter til efterafgrøder, er der planlagt såning af andre efterafgrødeblandinger med både langsomt- og hurtigvoksende arter. Vi skal blandt andet så mere cikorie når vi kommer tættere på høst. Men det må du vente med at læse om, til den tid.

Kort og godt om arterne

Inkarnatkløveren eller blodkløvers rod har en forgrenet pælerod, som fikserer kvælstof. Ovenpå jorden har Inkarnatkløver en opret og spredende vækstform, og blomsterne har både pollen og nektar til insekterne. Perserkløveren har en svag pælerod, mens væksten over jorden er kraftig og den har det med at vælte.

Perserkløver har også pollen og nektar til insekterne. Begge kløverarter er 1-årige og kan sås fra sommer til efter høst. Mht. vinterfasthed udvintrer perserkløveren som regel, hvor inkarnatkløveren hovedsageligt overvintrer. Inkarnatkløveren skal man holde en 4 års pause med, hvorimod man ikke behøver holde lige så lang pause med perserkløveren, men et par uden vil dog være en god ide.

Honningurt har pælerod og masser af pollen og nektar til insekterne. Honningurten har en kraftig og hurtig vækst, som imidlertid kan gå hen og blive dominerende overfor andre arter i en eventuel blanding. Den overvintrer ikke, hvilket, sammen med den hurtige vækst, gør den til en god efterafgrøde, da man ikke skal bøvle med at få den fjernet efterfølgende. Honningurt sætter frø i Danmark, så den kan meget vel komme igen af sig selv året efter. Honningurten er sædskifteneutral, man behøver derfor ikke holde pauser med dem som mellem eller efterafgrøde. Man kan etablere honningurt helt frem til september; her når den dog sjældent sit fulde potentiale. Sår man den i foråret, skal man være opmærksom på, at jordtemperaturen skal være min 10 °C.

Det er et velkendt faktum, at honningurt tiltrækker mange insekter, men den fungerer også som føde for råvildt, som gerne spiser både blomster og blade, hvorfor den også ofte bliver brugt i vildtpleje.

Cikorie, hvis pælerod blev brugt til erstatningskaffe under 2. verdenskrig, har en opret roset, er toårig og overvintrer nogenlunde.  Den har fint med pollen og nektar til insekterne og kan etableres når som helst – men sår man efter høst bliver resultatet mindre godt. Cikorie er en kurvblomst som marguerit, høgeurt og mælkebøtte og er ligesom honningurt sædskiftneutral.

Blandingen af cikorie og perserkløver giver en god cocktaileffekt af pælerod og roset fra cikorien, som giver god struktur i jorden og dækker for ukrudt sammen med den mindre pælerod fra inkarnatkløveren og kraftig vækst ovenpå jorden sammen med kløverens kvælstoffiksering.

 

Tabel over efterafgrøder sået 3. juni i GMSR parcellerne.

Rod Vækstform C/N forhold* Så tidspunkt
Inkarnatkløver Forgrenet pælerod Opret, spredende Lav Fra forår til efter høst
Perserkløver Svag pælerod Kraftig, væltende Lav Fra forår til efter høst
Cikorie Pælerod Roset, opret Høj Fra forår til inden høst
Honningurt Pælerod Opret Mellem Fra forår til efter høst
Kilde: FRDK *Et lavt C/V forhold forstås ved, at planten kræver lille mængde kvælstof fra jorden ved nedbrydning, mens et højt C/N forhold forstås ved at planten kræve stor mængde kvælstof fra jorden ved nedbrydning.