Efterafgrøder anno 2020.
Så er der nyt fra marken. Andreas og Søren har været i vårhvedemarken og så efterafgrøder. Det blev gjort d. 3. juni med en tilpasset sneglepillespreder. Det har vi gjort for at undersøge, om man kan etablere efterafgrøder allerede nu.
Hvorfor sår vi efterafgrøder allerede nu?
Veludviklede efterafgrøder er en vigtigt del af dyrkningssystemet Conservation Agriculture. I GMSR tester vi forskellige metoder til etablering af efterafgrøder, fordi det kan være vanskeligt at få en optimalt udviklet efterafgrøde ved såning efter høst. Venter man med at så efterafgrøderne til efter hovedafgrøden er høstet, vil man ofte opleve, at mangel på fugt eller varme giver en langsom og utilfredsstillende udvikling. En anden metode til etablering af efterafgrøder er udspredning af frø i hovedafgrøden kort tid før høst. Hvis det lykkes, vil det give efterafgrøden en tidligere start og dermed en bedre chance for succes, men her vil mangel på fugt imidlertid også ofte være en udfordring, da frøene så ikke spirer. Derfor afprøver vi i år en meget tidlig udsåning af efterafgrøder.
Ved tidlig såning af efterafgrøder er det vigtigt at være opmærksom på, arternes forskellige egenskaber. For eksempel skal efterafgrøden kunne tåle den trafik, der kommer i marken ved høst. Desuden må efterafgrødens vækst ikke være for kraftig, da høst af hovedafgrøden i givet fald kan gå hen og blive en besværlig affære.
I denne omgang af efterafgrøde-etablering, er der blevet spredt 4 forskellige arter, enten i ren bestand eller i blanding. Hen over sommeren skal vi se på, hvordan den tidlige etablering påvirker fremspiring og vækst af efterafgrøden – og hvordan arterne interagerer med vårhveden. Vi har vurderet, at de udvalgte arter ikke kommer i konkurrence med hovedafgrøden. Vi forventer, at honningurt og perserkløver vil skygge godt for ukrudtet, mens cikorie og inkarnatkløveren vil gå i dybden og være med til at give struktur. Alle arterne tåler både kørsel og nedskæring/høst, og forventningen er, at de hurtigt vil skyde igen efter høst, hvor de allerede har etableret et godt rodnet.
Følgende arter er udsået som x meter brede striber i vårhveden:
- inkarnatkløver (14 kg/ha)
- honningurt (8 kg/ha)
- perserkløver (13 kg/ha)
- cikorie (5,3 kg/ha)
- alle i ren bestand
- cikorie og perserkløver i blanding (10 kg af hver/ha)
Det bliver rigtig spændende at følge arternes udvikling hen over sommeren – og vi forventer at afholde en markvandring eller to i forsøget. Udover disse arter til efterafgrøder, er der planlagt såning af andre efterafgrødeblandinger med både langsomt- og hurtigvoksende arter. Vi skal blandt andet så mere cikorie når vi kommer tættere på høst. Men det må du vente med at læse om, til den tid.
|
Tabel over efterafgrøder sået 3. juni i GMSR parcellerne.
Rod | Vækstform | C/N forhold* | Så tidspunkt | |
Inkarnatkløver | Forgrenet pælerod | Opret, spredende | Lav | Fra forår til efter høst |
Perserkløver | Svag pælerod | Kraftig, væltende | Lav | Fra forår til efter høst |
Cikorie | Pælerod | Roset, opret | Høj | Fra forår til inden høst |
Honningurt | Pælerod | Opret | Mellem | Fra forår til efter høst |
Kilde: FRDK | *Et lavt C/V forhold forstås ved, at planten kræver lille mængde kvælstof fra jorden ved nedbrydning, mens et højt C/N forhold forstås ved at planten kræve stor mængde kvælstof fra jorden ved nedbrydning. |