Conservation Agriculture sparer omkostninger – men sparer man sig fattig?

Udgivet 29. november 2018 – redigeret 11. december 2018

Af Jens Toksvig Bjerre, Agrovi

GMSR projektets foreløbige resultater viser markant lavere kapacitetsomkostninger ved at dyrke jorden uden intens jordbearbejdning. Mere usikkert er det om landmanden sparer sig fattig, eller om de sparede omkostninger kommer direkte på bundlinjen.  

Én overkørsel og afgrøden er etableret. Tanken om at kunne nøjes med en minimal jordbearbejdning er besnærende. Enten kan du nå flere ha med mindre grej eller du kan få mere tid uden for traktorens førerhus til andre gode formål. Det første år af GMSR-projektet er gået, og der er tydeligt færre kapacitetsomkostninger ved no-till dyrkningsmetoden. Afgørende er det dog om udbyttet kan holdes oppe, så besparelserne ikke ender med at man har sparet sig fattig. Her viser de foreløbige resultater et tvetydigt billede.

Kapacitetsomkostninger er sikre besparelser

GMSR-projektets resultater viser, at kapacitetsomkostningerne reduceres betragteligt ved no-till såning sammenlignet med det almindelige pløjede system og et pløjefrit/ harvet system. Som forventet er der ikke nævneværdig variation i stykomkostningerne. Figur 1 viser omkostningsregistreringer i det første år af GMSR- projektet, hvor der måles på markniveau.

GMSR-projektet har gennemført registreringer på de tre dyrkningsformer i marker fra 12-28 ha. Samlet set kostede det 2.870 kr. mindre at frembringe en vinterhvedemark via no-till metoden, når der sammenlignes med et klassisk pløjet system, mens besparelsen var 2.271 kr. når der sammenlignes med et harvet (pløjefrit system). Det er en betydelig besparelse, som primært frembringes af den lavere grad af jordbearbejdning.

Omregnes besparelsen til kg. hvede ved en hvedepris på 120 kr., kan no-till landmandens udbytte være 2.391 kg lavere pr. ha end hos den pløjende landmand og de vil stadig præstere det samme økonomiske udbytte pr. ha, når alt er gjort op. Ved sammenligning af no-till og et pløjefrit system med harvning er tallet 1.976 kg. Dermed giver de sparede omkostninger et mindre krav til udbyttet.

Udbyttet skal holdes

Udbytteregistreringerne viser en fordel til hvede i no-till systemet, mens det forholder sig omvendt med vårbyg. Tørkeåret 2018 har været en sløj omgang for især vårbyg. Der kvitteres for en tidlig såning i et godt opvarmet såbed med god fugtighed. Sådybden er studeret masser af gange, men altid i pløjet jord. Vårbyggen er udsået i 4 cm dybde i både pløjet, pløjefri og no-till. Ved ubearbejdet jord er der en tese om, at en mere øverlig placering af kernen giver hurtigere opvarmning, hurtigere fremspiring og kraftigere buskning. Det testes i GMSR i 2019.

Der var valgt en lav-input strategi i den pløjede mark, hvilket var et klogt valg i et tørkeår som 2018 med ringe udbyttepotentiale.

Der er plads til risiko

Risikoen for et dårligt udbytte eksisterer i alle systemer. Dog kan det formodes at risikoen er størst i et no-till system. Dels er der få erfaringer med systemet og dels har landmanden en mindre værktøjskasse til at sikre, at der bliver lavet et ordentligt såbed i tide til at komme i gang med forårssåningen. Derfor er det værd at bemærke ovenstående beregning, der viser at de sparede omkostninger giver et spillerum til at håndtere risikoen for lavere udbytter. Modsat er ikke-pløjede arealer ofte mere farbare i våde år. Risikoen i hvert system kan således anskues fra flere vinkler.

Det kræver godt landmandsskab

Godt landmandsskab er absolut afgørende for succes ved alle dyrkningssystemer. Dog gælder det i særlig grad ved Conservation Agriculture, da man ikke kan ”redde” dårligt arbejde ved intens jordbearbejdning. Kun ved at kende sin jord og sit system kan pæne udbytter ved no-till sikres. Herved øges sandsynligheden for at de sparede omkostninger ender på bundlinjen og bidrager til en god økonomi for landmanden. Det er altafgørende at have fagligheden på plads og at basere sine løsninger på sund fornuft når man bevæger sig ud i no-till, så der ikke realiseres alt for lave udbytter og man derved sparer sig fattig.

 

 

Tidligere artikler: